Igennem livet vil vi komme ud for, at vi mærker trangen til og behovet for at sadle om, og at tage helt nye veje. Med andre ord: Forandringen kalder.

Måske er du der, hvor du har taget eller er måske ved at tage springet. Endelig har du gjort noget ved dét du har tænkt, talt og måske drømt om meget længe. Du ved med dit hoved, at du har gjort det rigtige. At en ny verden er ved at åbne sig for dig. Du tror på, at du kan forandre noget for dig selv og dit liv. Du er klar….

Og så, som en tyv om natten kommer den snigende ind ad bagdøren, i krop og tanker, kommer den…. Frygten.
Frygten for, om du kan. Om du har det, der skal til. Om du er nok. Om du orker. Om du fortjener det. Om du nu også reelt er parat. Om du tog fejl. Om du ikke skulle vælge anden vej, den slagne vej, den du kender bedst…
Frygten: Forklædt som tvivl, overspringshandlinger, udsættelser, handlingslammelse, undskyldninger, energitab og dovenskab.
Det er forventeligt og det er helt normalt.
Al afgørende forandring, de store spring, de vækker modstand i os som mennesker.
Forandringer vækker vores dybeste skyggesider, vores dybeste smerte og tvivl på os selv, de vækker vores laveste selvopfattelse og følelse af utilstrækkelighed.
Men hvorfor gør den det?
Fordi vi, ved store livsændrende forandringer, gør op med vores identitet, den selvopfattelse vi har levet og overlevet på indtil nu. I store forandringsprocesser nedbryder vi på mange måder vores tidligere trygge selvopfattelse og identitet, vi bryder med “plejer”. Vi sætter alt det der ligger på rygraden til side (ego-identifikation) – for at en ny selvopfattelse kan genopstå.

Det trygheds-søgende og kontrol-elskende ego kæmper imod din sjæls ønske om vækst og ønske om at gå en ny vej. Imod din længsel efter udvidelse, oplevelse og næste niveau i din udvikling.

Kampen i dit indre viser sig mentalt, kropsligt og følelsesmæssigt som tankemylder, opspænding og smerter alle mulige stede i kroppen og følelsesmæssigt som frygt, angst, drama eller nedlukning. Alt sammen fordi du møder:
Frygten for forandring.
Frygten for at give slip.
Frygten for at miste.
Miste den du er lige nu.
Miste det du kender.
Miste livet og dig i den form, som er, nu.

Men tro mig, det er naturligt og forventeligt.

Kunsten er derfor: at møde frygten med omsorg. Med accept. Men rummelighed. Og med en kærlig og forstående tilgang.
Så – I stedet for at hade din modstand, i stedet for at lade frygten styre alt, i stedet for at presse på og med magt mose ind over dine mentale/kropslige/følelsesmæssige reaktioner – hvad kunne du gøre i stedet?
Hvordan kan du vise livet, forandringen, drømmen og længslen tillid?
Hvordan kan du byde dit nye jeg velkommen og berolige dit frygtsomme indre barn? Barnet i dig, der frygter alt nyt?

Kunsten er i virkeligheden at favne modstanden og det indre bange barns frygt.
Kunsten er at være omsorgsfuld overfor dig selv – Samtidig med at du tillader forandringsprocessen at flyde som den skal.
Tal med frygten. Spørg den om hvad den er så bange for? Lyt og rum det du mærker/hører/fornemmer. Giv frygten en stemme og plads i et bevidst rum.
Mød frygten og du vil opleve at den ændrer sig.
Langsomt vil den slippe, stille og roligt.
Jeg kender frygtens ansigt, jeg har stået i processen med den store forandring og transformation selv og vil føle det som en ære at være din guide, mentor og fælle på vejen.