Lavt selvværd, tilknytning og ”et kig ind i det psykiske klædeskab”
Lavt selvværd
Et lavt selvværd er ofte styret af nogle stærke og begrænsende og dømmende overbevisninger om hvem du er, hvad du er og hvordan du skal og må være.
Nogle overbevisninger, som ganske ubevidst har præget og formet dig og dit liv.
De gør det måske vanskeligt for dig at indgå ligeværdige relationer, du kæmper med stress, uro og angst når du skal præstere i skole/uddannelse eller på job eller sammen med venner og familie, du føler måske at du aldrig helt er en del af grupperne du indgår i og det bliver derfor svært at være i.
I terapien vil vi sammen arbejde med at afdække og arbejde med de forskellige overbevisninger du har i forhold til det du gør, kan og må – vi vil tage kontakt til de” indre stemmer” eller sider af dig, som har det med at overmande dig i situationer, hvor du typisk får det svært og får lyst til at flygte eller gemme dig, eller hvor du gør dig ekstra store anstrengelser for ikke at føle dig forkert.
Det psykiske klædeskab
Jeg bruger begrebet ”det psykiske klædeskab”, idet vi i samarbejdet vil få kontakt til de forskellige roller du ubevidst indtager i samspillet med andre. Det kan være du får øje på en indre kritiker, en hård dommer, en skånselsløs indpisker, en selvopofrende pleaser, en striks politibetjent eller noget helt andet.
Alle er disse ”former” blev engang sat i verden, fordi de i situationen kunne sikre dig ”overlevelse” og retten til at være en del af flokken, f.eks. i din familie. Men disse roller kan over tid komme til at begrænse dig i det liv, du gerne vil leve.
Lavt selvværd er ofte grudlagt i den helt tidlige barndom og den måde, det var muligt at knyttede sig til vore primære omsorgsgivere/mor og far, det lave selvværd skyldes ofte nogle eventuelle tidlige tilknytningstraumer.
Sammen vil vi kigge på din livshistorie og de mønstre og overbevisninger, som blev grundlagt tidligt i livet og som giver dig dine udfordringer i dag. Samme vil vi, via en nænsom og rolig bevidstgørelse af mønstrene, finde ind til det potentiale og de ressourcer du rummer og du vil få øje på hvilket unikt menneske du er.
Se mere om det psykiske klædeskab på ID Academy’s blog.